Kort svar: For en luft til luft varmepumpe er en rigelig størrelse oftest en fordel. En større model kører på lavere blæsertrin, støjer mindre, bruger mindre strøm og slides langsommere. For en luft til vand varmepumpe gælder det modsatte: her skal størrelsen passe præcist til husets varmebehov, for både en for lille og en for stor model koster dig penge og levetid.
Det lyder som et paradoks, at samme teknologi skal dimensioneres efter to modsatte principper. Forklaringen ligger i, hvordan de to typer arbejder, og den gennemgår vi i denne artikel, så du kan vælge rigtigt første gang. Er du i tvivl om forskellen på de to typer, kan du starte med vores gennemgang af forskellen på luft til luft og luft til vand varmepumper.
Størrelsen afgør driftsøkonomien, men besparelsen starter med at vælge varmepumpe til at begynde med. Prøv vores varmepumpeberegner og se din årlige besparelse, og få samtidig mulighed for at indhente tilbud. Det tager under et minut.
Derfor må en luft til luft varmepumpe gerne være rigelig stor
En luft til luft varmepumpe er inverterstyret og kan trinløst skrue op og ned for ydelsen. Den brænder ikke inde med sin kapacitet, den bruger bare en mindre del af den. Og det er netop pointen: en varmepumpe arbejder mest effektivt ved lav til middel belastning.
Tag et konkret eksempel. Skal et rum bruge 2,5 kW varme en kold dag, kan en lille model levere det ved at køre på højeste blæsertrin time efter time. En større model leverer det samme på et lavt trin. Forskellen mærker du tre steder:
- Støj: Lavt blæsertrin betyder 19 til 25 dB(A) i stedet for 40 til 45 dB(A). Det er forskellen på uhørlig og tydeligt til stede i stuen.
- Strømforbrug: Kompressoren arbejder i sit optimale område i stedet for at presse sig selv. Det giver en bedre virkningsgrad i praksis, end databladet viser.
- Levetid: En kompressor, der konstant kører nær maks, slides hurtigere. Den store model arbejder afslappet og holder længere.
Dertil kommer reserven. Den store model varmer huset hurtigere op efter en weekend væk, og den holder kadencen i de januaruger, hvor den lille model må have hjælp af elradiatorer. Merprisen mellem to størrelser er ofte kun 1.500 til 2.500 kr., og de penge er hurtigt tjent hjem.
Overdriv dog ikke. En varmepumpe, der er tre numre for stor til rummet, kommer ned i så korte driftsperioder, at det går ud over komforten og affugtningen. Reglen er: står du mellem to størrelser, så vælg den store. Du skal ikke springe fra en 25-model til den største i serien, fordi større er godt.
Sådan vælger du størrelse på luft til luft
Producenterne opgiver et vejledende areal for hver model, typisk baseret på en velisoleret bolig. Brug tallene som udgangspunkt, og justér efter din bolig:
- 25-klassen (ca. 2,5 kW nominel): Velisolerede boliger og sommerhuse op til ca. 90 til 100 m² med åben planløsning.
- 35-klassen (ca. 3,5 kW nominel): Boliger fra ca. 100 til 130 m², åbne planløsninger, højt til loftet eller ældre isolering.
- 50-klassen og opefter: Store boliger, vinkelhuse med langt til yderrummene eller huse med stort varmetab.
Træk fra, hvis din bolig er opdelt i mange lukkede rum, for varmen fra en luft til luft varmepumpe når kun derhen, hvor luften kan cirkulere. Læg til, hvis huset er fra før 1980 uden efterisolering, hvis der er højt til loftet, eller hvis varmepumpen skal være primær varmekilde frem for supplement. Og husk så tommelfingerreglen fra før: i tvivlstilfælde vinder den store model. Når du har styr på størrelsen, kan du se vores anbefalinger af luft til luft varmepumper til forskellige behov, hvor vi har udvalgt modeller til alt fra sommerhuse til større boliger.
Luft til vand: Her skal størrelsen passe præcist
Så kommer vi til kontrasten. En luft til vand varmepumpe skal dimensioneres, så den passer til husets faktiske varmetab, hverken mere eller mindre. Det skyldes den måde, den arbejder på.
Problemet med en for stor luft til vand varmepumpe
En luft til vand varmepumpe kan ikke skrue ubegrænset ned for ydelsen. Selv inverterstyrede modeller har en minimumsydelse, typisk 25 til 40 procent af maks. Er anlægget for stort, ligger husets varmebehov det meste af året under det, anlægget mindst kan levere. Så begynder det at pendle: tænde, varme vandet hurtigt op, slukke, vente, tænde igen. Fænomenet kaldes short-cycling, og det er gift for anlægget.
Hver opstart slider på kompressoren, som er anlæggets dyreste komponent, og de konstante start og stop trækker virkningsgraden mærkbart ned. Et overdimensioneret anlæg giver dig altså en dyrere varmepumpe i anskaffelse, en højere elregning og en kortere levetid. Tre tab for én fejl.
Problemet med en for lille
Et underdimensioneret anlæg har det omvendte problem. Det kan ikke følge med på de koldeste dage, og så tager den indbyggede el-patron over. El-patronen er ren elvarme med en virkningsgrad på 1, altså tre til fire gange dyrere drift end varmepumpen selv. Nogle få døgn om året er helt normalt og indregnet, men et for lille anlæg bruger el-patronen uger ad gangen, og så forsvinder besparelsen, du købte varmepumpen for.
Dimensionering er et regnestykke, ikke et gæt
Luft til vand dimensioneres efter husets varmetab ved den dimensionerende udetemperatur, i Danmark typisk minus 12 grader. En seriøs installatør laver en varmetabsberegning baseret på husets alder, isoleringsstand, vinduer og areal, før der vælges anlæg. Som groft pejlemærke ligger varmebehovet i et uisoleret hus fra 1960’erne omkring 90 til 100 W per m², i et hus fra 1970’erne til 80’erne omkring 60 til 80 W per m², og i nyere, velisolerede huse på 40 til 50 W per m² eller mindre. Et hus på 150 m² fra 1975 lander altså typisk på et anlæg omkring 9 til 12 kW, ikke de 16 kW, som en sælger uden beregning kan finde på at foreslå for at være på den sikre side.
Vær derfor skeptisk over for tilbud uden varmetabsberegning. “For en sikkerheds skyld” er den dyreste sætning i varmepumpebranchen, når det gælder luft til vand.
Derfor gælder der to modsatte regler
Forskellen koger ned til tre forhold. For det første arbejdsområdet: en luft til luft varmepumpe kan modulere længere ned i forhold til sin størrelse og varmer luft direkte, som reagerer hurtigt og tilgiver udsving. En luft til vand varmepumpe varmer en træg vandmængde og rammer et gulv af minimumsydelse, når behovet er lavt. For det andet prisen på fejlen: at gå en størrelse op koster 1.500 til 2.500 kr. på luft til luft, men ofte 10.000 til 20.000 kr. på luft til vand, så gættet er langt dyrere. Og for det tredje konsekvensen: den store luft til luft belønner dig med lavere støj og mindre slid, mens den store luft til vand straffer dig med pendling og kortere levetid.
Huskereglen er enkel: luft til luft vælger du med luft i systemet, luft til vand vælger du med en beregning i hånden.
Ofte stillede spørgsmål om luft til luft varmepumper
En model i 25-klassen dækker vejledende op til 90 til 100 m² i en velisoleret bolig med åben planløsning, mens 35-klassen dækker ca. 100 til 130 m². Tallene falder markant i ældre huse og i boliger med mange lukkede rum, da varmen kun når derhen, hvor luften kan cirkulere frit.
I praksis sjældent, hvis du holder dig til at gå én størrelse op. En rigelig stor model kører bare på lavere blæsertrin med mindre støj og slid. Først når modellen er voldsomt overdimensioneret til rummet, opstår der problemer med meget korte driftsperioder, der går ud over komfort og affugtning.
Så begynder anlægget at pendle mellem start og stop, fordi husets varmebehov det meste af året ligger under anlæggets minimumsydelse. Det kaldes short-cycling og giver højere elforbrug, øget slid på kompressoren og kortere levetid. Oveni har du betalt for kapacitet, du aldrig bruger.
Det afhænger af husets alder og isolering. Et velisoleret hus fra efter 2000 klarer sig ofte med 6 til 8 kW, et hus fra 1970’erne ligger typisk på 9 til 12 kW, og et uisoleret hus fra 1960’erne kan kræve 14 til 15 kW. En varmetabsberegning giver det præcise tal, og den bør altid ligge til grund for et tilbud på luft til vand.
En varmetabsberegning opgør, hvor meget varme dit hus taber ved den dimensionerende udetemperatur, typisk minus 12 grader i Danmark. Beregningen tager højde for isolering, vinduer, ventilation og areal og ender med et konkret kW-tal, som varmepumpen skal dimensioneres efter. Seriøse installatører laver den, før de giver tilbud.
Ikke nødvendigvis. Luft til vand varmepumper dimensioneres ofte til at dække omkring 95 procent af årets varmebehov, hvor den indbyggede el-patron tager de sidste få og koldeste døgn. Det er billigere end at købe et større anlæg, der kun udnyttes fuldt få dage om året, og det er helt normal praksis.
Ofte, ja. En større model leverer det samme varmebehov ved lavere belastning, hvor kompressor og blæser arbejder i deres mest effektive område. Forskellen ses ikke i databladets SCOP, som måles standardiseret, men i den reelle drift, hvor den pressede lille model bruger mere strøm end den afslappede store.
Dimensioneringen kan enhver rådgiver eller installatør lave, men montering af anlæg med kølemiddel kræver en certificeret montør, og garantien bortfalder typisk uden. Bed altid om at se varmetabsberegningen ved luft til vand, og indhent flere tilbud, så du kan sammenligne både anlægsstørrelse og pris.
Kilder brugt til artiklen:
- Energistyrelsen, SparEnergi: Varmepumpelisten med uafhængigt testede varmepumper sparenergi.dk – Varmepumpelisten
- Videncenter for Energibesparelser i Bygninger: Energiløsning om konvertering til luft til vand varmepumpe med retningslinjer for dimensionering og el-patronens rolle sparenergi.dk – Konvertering til luft-vandvarmepumpe (PDF)
- Teknologisk Institut: Undervisningsmateriale om varmepumpers kredsproces, dellast og dimensionering sparenergi.dk – Varmepumper, Teknologisk Institut (PDF)
- EVU, Energihåndbogen: Faglig gennemgang af varmepumpedimensionering efter husets dimensionerende varmetab evu.dk – Energihåndbogen, Varmepumper (PDF)


