Test af Roborock Saros 20 Sonic

Roborock Saros 20 Sonic

Vi har selv testet produktet. Denne artikel indeholder produkter fra vores samarbejdspartnere og skal derfor anses som en annonce. 

Hvid
Roborock Saros 20 Sonic Hvid Robotstøvsuger
Roborock Saros 20 Sonic Hvid Robotstøvsuger
7599 kr.
På lager
Se hos AV-Cables
I samarbejde med PriceRunner
Sort
Roborock Saros 20 Sonic Black Robotstøvsuger
Roborock Saros 20 Sonic Black Robotstøvsuger
7599 kr.
På lager
Se hos AV-Cables
I samarbejde med PriceRunner
🏆 Kort sagt: er Roborock Saros 20 Sonic pengene værd?

Ja, hvis du vil have en robot, der reelt overtager både støvsugning og gulvvask. Du får 36.000 Pa sugekraft, en vibrerende moppe med 14 N tryk og en station, der vasker moppen ved 100 grader. Efter to uger i mit eget hjem er det den mest komplette robotstøvsuger, jeg har haft inde.

Den er til gengæld ikke billig. Normalprisen ligger omkring 10.199 kr., og selv på gadeplan skal du typisk regne med et sted mellem ca. 6.900 og 9.000 kr. Har du et stramt budget, findes der klart bedre køb til pengene.

Den passer bedst til hjem med blandede gulve, tæpper, kæledyr og høje dørtrin. Vil du se den holdt op mod resten af feltet, kan du læse min store test af de bedste robotstøvsugere.

Roborock Saros 20 Sonic er toppen af Roborocks udvalg lige nu, og den er en af de få robotter, jeg har haft kørende fysisk i eget hjem. Jeg fik den stillet til rådighed af Roborock og har brugt den som min daglige robot i to uger. Inden da kørte jeg med en Neatsvor X650, en klassisk budgetrobot, så jeg kender forskellen på billig og dyr fra egen stue.

De to modeller spiller reelt i hver sin liga. Det gør springet ekstra tydeligt, og det er netop dét spring, denne gennemgang forsøger at sætte ord på. Hvad får du konkret for pengene, når du går fra en robot til nogle få hundrede kroner op i den helt tunge ende?

Sådan har jeg testet

Jeg har haft Saros 20 Sonic kørende dagligt i to uger i et almindeligt hjem med både trægulv og tæpper, kæledyr og dørtrin på op til ca. 4 cm. Jeg har vurderet opsætning, kortlægning, sugekraft, gulvvask, navigation, dørtrinshåndtering og hvor meget arbejde den kræver i hverdagen. De tal, jeg ikke selv kan måle præcist, for eksempel sugekraft i Pascal og moppetryk i Newton, læner jeg op ad Roborocks specifikationer og uafhængige tests. Alt om drift, navigation og daglig brug bygger på min egen erfaring med robotten på gulvet.

Samlet vurdering: 4,8 ud af 5

Fordele

Ulemper

Hvid
Roborock Saros 20 Sonic Hvid Robotstøvsuger
Roborock Saros 20 Sonic Hvid Robotstøvsuger
7599 kr.
På lager
Se hos AV-Cables
I samarbejde med PriceRunner
Sort
Roborock Saros 20 Sonic Black Robotstøvsuger
Roborock Saros 20 Sonic Black Robotstøvsuger
7599 kr.
På lager
Se hos AV-Cables
I samarbejde med PriceRunner

Opsætning og første kortlægning

Opsætningen er noget af det nemmeste, vi har prøvet. Robotten kommer samlet, og du skal reelt bare fylde vand på stationen, sætte den til strøm og følge appen. Fra kasse til første kørsel gik der få minutter.

Vi testede Complete-udgaven, som følger med en udvidet tilbehørspakke. Der er blandt andet ekstra hovedbørster, rengøringsmiddel, støvposer, moppeklude og filtre med i kassen. Det betyder, at du slipper for at købe sliddele det første stykke tid, og det trækker lidt af den høje pris tilbage.

Så snart robotten har strøm og vand, kortlægger den selv hjemmet. Den kører en rolig runde, hvor sensortårnet kører op, og på få minutter havde vi et præcist kort med rum, den selv havde delt fornuftigt op. Bagefter kan du navngive rum og sætte zoner i appen.

Kort saros

Glas døre, som lidar normalt hader

Det, der virkelig imponerede os, var kortlægningen omkring glas. Vi har glasdøre ud til haven, og glas er klassisk et problem for lidar. Laserstrålerne går lige igennem ruden, så mange robotter tegner væggen forkert eller tror, der er fri bane.

Saros 20 Sonic regnede selv ud, hvor væggen reelt går, og tegnede kortet korrekt i første forsøg. Den kørte ikke ind i glasset og lavede ikke et skævt kort, vi skulle rette bagefter. Det lyder som en detalje, men det er præcis den slags, der adskiller et modent produkt fra et halvfærdigt.

Vores gamle Neatsvor X650 viste, hvor stor forskel der er på ligaerne. Den blev forvirret af et “rum”, den ikke kunne komme ind i, og blev ved med at prøve. I appen forsøgte vi at lukke området af med virtuelle vægge, men der var en grænse på, hvor mange vægge man kunne sætte, så vi løb tør, før problemet var løst. Her sad kortet bare rigtigt fra start, og vi brugte ikke tid på at rette op på en forkert plantegning.

Støvsugning i praksis

Sugekraften er på 36.000 Pa, hvilket er blandt det højeste på markedet lige nu. Det er svært at forholde sig til et Pascal-tal, før man ser robotten arbejde. På tæpperne kan man dog mærke forskellen med det samme.

Jeg har et par tæpper, hvor min gamle robot mest gled hen over toppen. Saros 20 Sonic registrerer selv, når den kører op på et tæppe, og skruer op for sugekraften. Den arbejder sig ned i luven i stedet for kun at tage det løse ovenpå, og der lå ikke synligt støv tilbage, da den var færdig.

Rækkefølgen, der bare giver mening

Det, der overraskede mig mest, var måden den griber en blandet kørsel an på. Når den både skal støvsuge og vaske, tager den tæpperne først, mens moppen stadig sidder parkeret i basen. Først bagefter henter den moppen og går i gang med de hårde gulve.

Det lyder banalt, men det betyder, at tæpperne aldrig bliver våde. Jeg har ikke skullet tænke over rækkefølgen eller flytte noget rundt på forhånd. Robotten regner selv ud, hvad der skal ske hvornår.

Hår og børster

Robotten kører med en DuoDivide hovedbørste og en FlexiArm sidebørste, som ifølge Roborock skal give nul sammenfiltring, også med langt hår. Min hund fælder ikke, så jeg kan ikke sætte den store hår-test på spidsen med god samvittighed.

Det, jeg kan sige, er, at jeg efter to uger ikke har haft en eneste sammenfiltring, jeg skulle klippe fri af børsten. Har du en storfældende hund eller en langhåret kat, kan jeg ikke love dig resultatet ud fra egen erfaring, men mekanikken er bygget til netop det.

Robotstøvsuger underside

Gulvvask med VibraRise 5.0

Gulvvask er der, hvor mange robotter falder igennem. De trækker en fugtig klud hen over gulvet og kalder det vask. Det var faktisk her, jeg var mest nysgerrig, inden jeg satte den i gang.

Den bruger Roborocks VibraRise 5.0-system, hvor moppepladen vibrerer op til 4.000 gange i minuttet og presser ned mod gulvet med 14 N. Man kan både høre og se, at den arbejder aktivt. Det er en skrubbende bevægelse, ikke bare en våd klud, der bliver slæbt rundt.

Helt ind til kanten

Det, jeg holder mest af, er, at moppen kan skydes ud til siden. Når den kører langs en væg, skubber den moppepladen ud, så den når helt ind til fodlisten. Ifølge Roborock giver det cirka 15% større rengøringsflade.

I praksis betyder det, at den smalle stribe langs kanten, hvor snavs normalt samler sig, faktisk bliver vasket med. Det er et af de steder, hvor man ellers selv står med kluden bagefter, og her sprang jeg det trin over.

Resultatet på gulvet

Vandet bliver fordelt jævnt, og jeg har ikke oplevet tydelige striber eller spiralmærker, når gulvet tørrede. Det ser rent ud, ikke bare fugtet. Især i køkkenet og entreen, hvor gulvet hurtigt bliver beskidt, gør det en mærkbar forskel.

Jeg vil dog være ærlig. En robot som denne erstatter ikke en grundig gulvvask på knæ, når der er tale om gamle, indtørrede pletter. Men til den løbende vask, der holder gulvet pænt fra dag til dag, er det noget af det bedste, jeg har haft inde.

Dørtrin og fremkommelighed

Dørtrin er noget af det, robotstøvsugere oftest snubler i. Her sidder AdaptiLift 3.0, som løfter robotten op og over. Officielt klarer den op til 4,5 cm i ét løft og 8,8 cm som dobbelttrin.

Jeg har et dørtrin i hjemmet, der er cirka 4 cm højt fra den ene side og opdelt i to trin fra den anden. Fra den lave side glider den over uden at kny. Fra den høje side kommer den også over hver gang, men det er ikke kønt at se på.

Den kører op, mærker at den ikke har fat, bakker lidt og prøver en ny vinkel. Efter et par forsøg finder den vej op. Det virker, men jeg savner, at den huskede, hvad der lykkedes sidst, i stedet for at regne den ud forfra hver gang.

Når det er sagt, skal man huske proportionerne. De fleste robotstøvsugere kommer slet ikke over et dørtrin i den højde. At den overhovedet gør det, og gør det pålideligt, er stadig imponerende, selvom vejen derop ikke er elegant.

Saros 20 undervogn

Navigation og forhindringer

Navigationen er blandt de bedste, jeg har oplevet. Robotten bruger Reactive AI 3.0 med kamera og laser og genkender over 300 typer objekter. I hverdagen betyder det, at den kører roligt rundt i stedet for at mase ind i tingene.

Den genkender hundekurven, sofaen, madskålene og ledningerne på gulvet og kører pænt uden om. Vores hund blev aldrig kørt ind i, og robotten holdt god afstand, når den passerede den. Det er en mærkbar forskel fra billigere robotter, der bare buldrer frem og støder ind i det, de møder.

Den er også mere tilgivende over for et hjem, der ikke er indrettet til robotter. Jeg behøvede ikke rydde alt væk på forhånd, som jeg har været vant til.

Min klare anbefaling er dog stadig at rydde det værste op, inden den kører. Løse ledninger og tæpper, der let krøller sammen, er stadig de steder, hvor selv en god robot kan få problemer. Men den håndterer virkeligheden bedre end de fleste, jeg har prøvet.

Saros navigation

Design, højde og lave møbler

Designet er afdæmpet og til at have stående fremme. Den store forskel finder man under robotten og i højden. Saros 20 Sonic er kun 7,98 cm høj, og det åbner nogle steder op, som ellers sjældent bliver støvsuget.

For at holde den lave højde sidder lidar-tårnet i et sænkbart modul. Når robotten møder et lavt møbel, kører tårnet ned, så den kan fortsætte ind under. Det lyder som en lille detalje, men i praksis er det forskellen på, om den kommer ind under sofaen eller ej.

Hos mig betød det, at den kom ind under både sofa og seng, altså præcis de steder, hvor jeg selv sjældent får støvsuget ofte nok. Der plejer at samle sig støv i fred, og her tog robotten det uden at sidde fast eller give op.

Hvid
Roborock Saros 20 Sonic Hvid Robotstøvsuger
Roborock Saros 20 Sonic Hvid Robotstøvsuger
7599 kr.
På lager
Se hos AV-Cables
I samarbejde med PriceRunner
Sort
Roborock Saros 20 Sonic Black Robotstøvsuger
Roborock Saros 20 Sonic Black Robotstøvsuger
7599 kr.
På lager
Se hos AV-Cables
I samarbejde med PriceRunner

RockDock og vedligeholdelse

Stationen er halvdelen af pointen med en robot i den her klasse. Det er den, der gør, at man reelt kan glemme robotten i hverdagen. RockDock-stationen ordner det meste selv, så man ikke står med snavsede klude og en fuld beholder hele tiden.

Efter hver kørsel vasker den moppepladen i op til 100 grader varmt vand. Bagefter tørrer den moppen med varm luft, så den ikke står og lugter mellem kørslerne. Hos mig blev moppen så ren, at jeg reelt ikke har skullet tænke over den.

Stationen tømmer også robottens støvbeholder ned i en pose, doserer selv rengøringsmiddel og hurtiglader robotten på 150 minutter. I praksis betyder det, at min eneste faste opgave er at fylde rent vand på og tømme spildevandet.

Det, man skal huske, er, at moppepladen er en sliddel. Den bliver ikke ved med at være ny, og på et tidspunkt skal den skiftes. Det er ikke dyrt, men det er en løbende udgift, man skal regne med oven i købsprisen.

Roborcok rockdock

App, SmartPlan og stemmestyring

Roborock-appen er et af de steder, hvor de mange års erfaring virkelig kan mærkes. Den er poleret, oversat til dansk og til at finde rundt i uden en manual. Kortet er tydeligt, og du kan sætte zoner, navngive rum og styre det hele med få tryk.

Kernen er SmartPlan 3.0, som over tid lærer, hvordan hjemmet bliver brugt, og tilpasser rengøringen efter det. Du kan sætte sugekraft og vandmængde individuelt for hvert rum. På sarte trægulve kan du skrue vandet ned, mens køkkenet kan få den fulde tur.

Robotten understøtter også stemmestyring gennem Alexa, Google Home, Siri og Matter, og den har en indbygget offline-styring, hvor den lytter uden internet. Jeg har mest kørt den fra appen og på faste tidsplaner, og det har dækket mit behov fint.

Hvor meget larmer den?

Gulvvasken er den mest behagelige overraskelse på støjfronten. Den vibrerende moppe arbejder mærkbart mere stille end de roterende systemer, jeg har hørt før. Man kan sagtens være i samme rum, mens den vasker.

Selve støvsugningen er en anden sag. Når den kører for fuld sugekraft på 36.000 Pa, kan man tydeligt høre den, især på tæpper hvor den booster. Det er ikke værre end de fleste robotter, men det er heller ikke stille.

I praksis satte jeg den til at køre, når jeg alligevel ikke var hjemme, eller sov. Så er støjen på fuld kraft ligegyldig, og man kommer hjem til rene gulve.

Hvid
Roborock Saros 20 Sonic Hvid Robotstøvsuger
Roborock Saros 20 Sonic Hvid Robotstøvsuger
7599 kr.
På lager
Se hos AV-Cables
I samarbejde med PriceRunner
Sort
Roborock Saros 20 Sonic Black Robotstøvsuger
Roborock Saros 20 Sonic Black Robotstøvsuger
7599 kr.
På lager
Se hos AV-Cables
I samarbejde med PriceRunner

Pris og værdi

Der er ingen vej udenom. Saros 20 Sonic er en dyr robotstøvsuger. Normalprisen ligger omkring 10.199 kr. for Complete-udgaven, og selv på gadeplan skal du typisk regne med et sted mellem ca. 6.900 og 9.000 kr. afhængigt af forhandler og tidspunkt.

Det er mange penge, og det skal man have med i overvejelserne. Til gengæld er det også den mest komplette pakke, jeg har haft inde. Man betaler ikke kun for stærk sugekraft, men for helheden: den gode gulvvask, den lave højde, dørtrinene og en station, der ordner næsten alt selv.

Complete-udgaven følger med en pose sliddele fra start, altså ekstra børster, filtre, moppeklude og rengøringsmiddel. Det tager en smule af brodden af prisen, fordi du ikke skal ud og købe forbrugsdele med det samme.

Om den er pengene værd afhænger af, hvad du forventer. Vil du bare have støvet taget, findes der billigere robotter, der gør det fint. Vil du have en maskine, der reelt overtager både støvsugning og gulvvask, får du her noget for pengene.

Hvem passer den til?

Saros 20 Sonic er til dig, der vil have det hele og er villig til at betale for det. Den passer særligt godt til hjem med både trægulve og tæpper, hvor rækkefølgen mellem støvsugning og vask betyder noget.

Har du høje dørtrin, som billigere robotter ikke kommer over, er det her en af de få, der faktisk klarer dem. Det samme gælder, hvis du har lave møbler, du gerne vil have støvsuget under, takket være den lave højde.

Har du kæledyr og et hjem, der ikke altid er ryddet op til mindste detalje, er den mere tilgivende end de fleste. Den kører roligt uden om hundekurv, madskåle og ledninger i stedet for at mase ind i det.

Er dit budget derimod stramt, eller har du et lille hjem med lave, jævne gulve uden dørtrin, så betaler du for meget her. Så får du dækket dit behov af en langt billigere model, og pengene er bedre brugt et andet sted.

Samlet vurdering

Efter to uger med Saros 20 Sonic i eget hjem er konklusionen enkel. Det er den bedste robotstøvsuger, jeg har haft kørende. Det mærkes tydeligt, at Roborock har lavet den slags i mange år, for alt fra udpakning til daglig drift er gennemtænkt.

Den suger kraftigt, vasker gulvet grundigt og navigerer sikkert, også omkring glasdøre og kæledyr. Stationen gør så meget selv, at min eneste faste opgave er at fylde vand på og tømme spildevand.

Den er ikke fejlfri. Fra den høje side af et dørtrin er passagen klodset, moppepladen er en sliddel, og prisen er høj. Men det er små anker mod en robot, der reelt kan ændre, hvor meget du selv skal tænke på rengøring.

Vil du have det absolut nemmeste liv med gulvene og har budgettet til det, er Saros 20 Sonic et af de stærkeste bud på markedet lige nu.

Samlet vurdering: 4,8 ud af 5

Specifikationer

  • Sugekraft: 36.000 Pa (HyperForce)
  • Moppesystem: VibraRise 5.0 vibrerende moppeplade, 14 N tryk, 4.000 vibrationer/min, kan skydes ud til siden
  • Dørtrin: Op til 4,5 cm i ét løft, op til 8,8 cm dobbelttrin (AdaptiLift 3.0)
  • Højde: 7,98 cm med sænkbart lidar-tårn (RetractSense)
  • Navigation: RetractSense udtrækkelig LiDAR med Reactive AI 3.0 forhindringsgenkendelse (RGB-kamera og VertiBeam sidelaser), genkender over 300 objekter
  • Anti-sammenfiltring: DuoDivide hovedbørste og FlexiArm sidebørste
  • Batteri: 6.400 mAh, op til 190 min drift, fuld opladning på 150 min
  • Station: RockDock med 100 °C moppevask, varmluftstørring, autotømning og automatisk dosering af rengøringsmiddel
  • Kapacitet i station: 2,5 L støvpose, 4 L rent vand, 3,5 L spildevand
  • Smart home: Roborock-app, 2,4 og 5 GHz WiFi, Matter, samt stemmestyring via Alexa, Google Home og Siri
  • Complete-pakke: Følger med 2 hovedbørster, rengøringsmiddel, 5 støvposer, 3 moppeklude og 3 HEPA-filtre (kan variere lidt fra forhandler til forhandler)
  • Farver: Sort eller hvid

Ofte stillede spørgsmål

Er Roborock Saros 20 Sonic pengene værd?

Det afhænger af dit behov. Vil du bare have støvet taget, findes der billigere robotter, der gør det fint. Vil du have en maskine, der reelt overtager både støvsugning og gulvvask og kræver minimalt arbejde, er den blandt de stærkeste bud lige nu. Prisen er høj, men pakken er også den mest komplette, vi har haft inde.

Hvad er forskellen på Saros 20 og Saros 20 Sonic?

Begge har 36.000 Pa sugekraft, men de vasker gulv på hver sin måde. Sonic-modellen bruger en flad moppeplade, der vibrerer op til 4.000 gange i minuttet. Den almindelige Saros 20 bruger roterende moppepuder. Sonic kører desuden med udtrækkelig LiDAR og Reactive AI 3.0, mens Saros 20 bruger StarSight-navigation. Vil du have den mest aktive gulvvask, er det Sonic-udgaven.

Kan Roborock Saros 20 Sonic vaske gulv ordentligt?

Ja, gulvvasken er en af dens største styrker. Moppepladen presser ned med 14 N og vibrerer, så den skrubber i stedet for blot at fugte. Den kan endda skydes ud til siden og nå helt ind til fodlister. Den erstatter dog ikke en grundig vask på knæ på gamle, indtørrede pletter.

Kan den køre over høje dørtrin?

Ja, og det er noget af det, den skiller sig ud på. Med AdaptiLift 3.0 løfter den sig over dørtrin på op til 4,5 cm i ét løft og 8,8 cm som dobbelttrin. Fra den høje side kan passagen tage et par forsøg, men den kommer over. De fleste robotter i lavere prisklasser klarer slet ikke den slags dørtrin.

Er Saros 20 Sonic god til hjem med kæledyr?

Den er bygget til det. Navigationen genkender kæledyr, madskåle og hundekurve og kører roligt uden om. Børstesystemet skal ifølge Roborock give nul sammenfiltring, også med langt hår. Har du en storfældende hund eller kat, kan det gøre en forskel med den høje sugekraft, der også arbejder sig ned i tæpper.

Kan den komme ind under lave møbler?

Ja, den er kun 7,98 cm høj, og lidar-tårnet kan sænkes. Når den møder et lavt møbel, kører tårnet ned, så den kan fortsætte ind under. I praksis kom den ind under både sofa og seng hos os, altså de steder, hvor der ellers hurtigt samler sig støv.

Kilder brugt til artiklen:

Reklame – indeholder annoncelinks