Hvilken type stegepande passer bedst til dine behov?

lær om vilken type stegnepande der passer til din madlavning

Når man skal vælge en stegepande, handler det ikke kun om pris og mærke. Det handler i høj grad om materiale, holdbarhed og hvordan du bruger den i dagligdagen. Der findes nemlig ikke én pande, der er bedst til alt. Det afhænger af, om du laver sprøde bøffer, bløde omeletter eller blot ønsker nem opvask uden mad, der brænder på.

De mest almindelige typer på markedet i dag er non stick pander, ofte med teflon eller keramisk belægning, støbejernspander, pander med bivoks, rustfri stålpander samt mere professionelle alternativer med for eksempel titanium eller kulstofstål.

Non stick pander er populære, fordi de er lette at bruge og kræver mindre fedtstof. De er ideelle til æg, pandekager og andre sarte retter. Men uanset kvaliteten vil belægningen med tiden blive slidt, især hvis man bruger metalredskaber, eller hvis panden kommer i opvaskemaskinen. Mange tror, at en dyr non stick pande holder i mange år, men i praksis skal den ofte skiftes efter to til fire år, afhængigt af hvor meget og hvordan den bruges.

Støbejernspander og kulstofpander med bivoksbelægning kræver lidt mere pleje, men til gengæld bliver de kun bedre med tiden. De skal køres til med olie, og man undgår helst sæbe og opvaskemaskine. Til gengæld kan de holde i årtier, hvis man passer ordentligt på dem. Det er en anden måde at lave mad på, lidt mere oldschool, men også langt mere holdbar og bæredygtig.

Rustfri stålpander ligger et sted midt imellem. De kræver lidt mere teknik for at undgå, at maden brænder fast, men til gengæld er de robuste, kan tåle høje temperaturer og slides meget langsomt. Mange professionelle kokke sværger til stål, fordi man kan stege ved høj varme og opnå en flot stegeskorpe.

Er det pengene værd at købe en dyr stegepande?

Det helt store spørgsmål er, om det kan betale sig at købe en dyr pande. Svaret er ja, men ikke altid. Hvis du køber en dyr non stick pande, får du ofte bedre varmefordeling og en lidt stærkere belægning, men den bliver stadig slidt over tid. Den holder sjældent dobbelt så længe som en billig pande, men den kan være mere behagelig at bruge i hverdagen.

Omvendt kan du for de samme penge få en støbejernspande, der i princippet kan følge dig resten af livet. Derfor handler valget ikke kun om levetid, men også om hvilken madoplevelse du ønsker hver gang, du står i køkkenet.

Det kommer også an på, hvor ofte du bruger panden. Hvis du laver mad hver dag, vil du hurtigt mærke forskellen på en tung kvalitetsmodel og en billig, tynd pande. Den dyrere pande varmer mere jævnt, holder bedre på temperaturen og giver oftere et bedre resultat. Til lejlighedsvis brug er det dog ikke sikkert, at merprisen er det værd, og her kan man sagtens finde fornuftige modeller til en lavere pris.

Hvornår bør man skifte sin pande, og hvad med sundheden?

Hvornår bør man egentlig skifte sin pande? For non stick pander er det som regel ret tydeligt. Når maden begynder at hænge fast, og man kan se ridser eller afskallet belægning, er det tid til en ny. Det gælder især, hvis man kan se aluminium under belægningen. Ikke kun fordi det er upraktisk, men også fordi slidte pander kan afgive partikler, som potentielt ikke er sunde at få i maden. Læs mere her.

Der har været meget debat om sundheden ved non stick pander. Moderne belægninger er generelt sikre, så længe de ikke overophedes. Det er vigtigt ikke at varme panden op uden mad i flere minutter ad gangen, da ekstrem varme kan nedbryde belægningen. Hvis man er meget bekymret, kan man overveje alternativer som støbejern eller stål. Her er der ingen kemiske belægninger, og man har fuld kontrol over, hvad der kommer i kontakt med maden.

I sidste ende handler det om, hvad du laver mest i dit køkken, og hvor meget vedligeholdelse du gider. Nogle elsker en tung støbejernspande, mens andre blot vil kunne lave en hurtig omelet uden besvær. Det vigtigste er, at man forstår forskellene og ikke forventer, at én pande kan klare det hele. Læs vores andre artikler om køkkenudstyr her.